GIOVANNI ALMONDO

Familien Almondo har haft deres rødder i Montà i hjertet af de bedste Arneismarker i over 600 år. Historisk har vin været en af mange afgrøder hos Almondo, men i 1980 satser Domenico Almondo på produktion af vine af højeste kvalitet og på at sælge dem under egen etiket i stedet for at sælge dem i bulk.

Det viste sig at være en succes; husets top-Arneis Bricco delle Ciliegie regnes af mange for Piemontes bedste hvidvin, og den er at finde på adskillige toprestauranter verden over.

På Almondos marker varierer jorden i mellem en meget sandet, sur (pH 5,5) og meget drænende jord. Den har en maritim oprindelse og kan være blandet med lerårer, rige på mineralsalte. Dette er det ideelle terroir for hvide druesorter.

I de lavere højder er de sandede jorde ældre (3,5 millioner år) og fulde af fossiler (skaller, blade). Dette er ideelt til lette, salte rødvine med masser af personlighed og nuancer.

Når dette terroir blandes med kalksten og ler, opstår de perfekte betingelser for mere strukturerede og imponerende Nebbiolo-vine.

Forrige
Forrige

LA MORANDINA

Næste
Næste

FRANCESCO RINALDI